Tatovører udbyder laserbehandlinger - vi advarer imod dem

8. september 2011

Det kan være fristende at spare eksempelvis 500 kr. pr. behandling når ens lokale tatovør underbyder de professionelle klinikkers priser. MEN det er et uheldigt sted at spare når man kan ende med en tatovering der er umulig at fjerne, ar og en masse spildte penge

Laserbehandlinger bør udføres af uddannet personale under kliniske forhold

Vi bliver hyppigere end nogensinde før kontakter af kunder, som har påbegyndt deres laserbehandling et sted, hvor de kunne få en relativt billig pris, men ganske ofte ender det ud med et rigtig uheldigt resultat.
Der har det seneste års tid dukket en del ”klinikker” op rundt om i landet som udbyder behandling med lasere i discount klassen, herunder især de såkaldte bord modeller.
For den almindelige forbruger kan det være svært at gennemskue forskellene på en discount laser og en professionel medicinsk laser. Der er markante forskelle på ydelse og kvaliteten, hvilket afspejles i prisen.
En professionel medicinsk laser kostet ca. 750.000 kr., og de små lasere i bordmodel koster 20.000 kr.
Af de henvendelser vi får fra kunder der ønsker at fortsætte deres igangværende behandlinger hos Undo.it.dk i stedet for den ”klinik” de startede hos erfarer vi, at flere og flere af deres tatovører er blevet tilbud laserbehandling.
 
Her ser vi det som vor pligt, at vi bør sætte mere fokus på området og bidrage med vore oplysninger, så vi dels kan hjælpe kunder til at få den bedste behandling, men samtidig kan sørge for at laserbehandlinger ikke får et dårligt ry generelt.
De lasere tatovørerne råder over er alle af discountklassen, og vi har endnu ikke kendskab til en tatovør der har gennemgået nogen form for uddannelse til at kunne udføre laserbehandling.
Tatovørerne får fra deres leverandører ofte tilbudt billige lasere, og mange ser det som en ekstra indtægtskilde til deres forretning.
En laserbehandling bør udføres af uddannet personale under kliniske og ordnede forhold, og ikke i et tattoo studie.
 
Sådan kan det gå
Herunder ses et eksempel på, hvor galt det kan gå efter laserbehandling med discount udstyr.
Denne kunde har fået 15 behandling hos en tatovør i det sønderjyske, og resultatet taler for sig selv.
Tatoveringen er nu nærmest umulig at fjerne, da den sorte farve er ændret til blålig. Dette sker ofte med de små lasere, og i stedet for at fjerne blækket "brændes" det nærmest fast, og i dette tilfælde har den samtidig ændret farve.
Vi forsøger nu på bedst mulig vis at hjælpe kunden videre.
 
 
 
Her ses eksempler på lasere i discountklassen som man bør holde sig langt fra
 
De kendetegnes især på størrelsen (de fleste kan stå på et bord), men også på at der fra laseren til håndtaget går en slange der mest af alt ligner en fra en støvsuger.
Energien fra en laser kan aldrig transporteres gennem en bøjelig slange med korrekt styrke og præcision.
Derfor er professionelle lasere udstyret med en aluminiumsarm, hvori lyset transporteres igennem via små spejle.
 
Eksempel på behandling hos Undo-it.dk
Blot som eksempel på hvad en professionel laser formår ses her en almindelig sort tatovering efter blot 3 behandlinger. Kunden har fået sin 4. og sidste behandling, og vi afventer det endelige resultat.
 

 

<
Webbureau Prikmig.nu© 2010                                                         Undo-it.dk ApS   A: Bødkervej 3    B: 7000 Fredericia    T: 7734 4547    M: info@undo-it.dk
Undo-it.dk Sjælland ApS   A: Vester Farimagsgade 3. 3 sal    B: 1620 København V    T: 7734 4547    M: kbh@undo-it.dk